+45 20 82 60 87 kim@bimkim.dk

Revit families online vs families lavet til din tegnestue

Som selvstændig Revit konsulent og underviser har jeg min daglige gang hos kunder i hele Danmark. Jeg møder ofte følgende tilgang til Revit. Vi vil gerne hente families online o.s.v. fremfor at lave dem selv. Den vil jeg gerne udfordre jer lidt på. Det vil jeg gerne fordi det er en nem løsning, men jeg ser også ofte de udfordringer det skaber.

Lad os kigge lidt på muligheder og begrænsninger, og jeg skal gerne på forhånd undskylde, hvis jeg bliver lidt farvet af erfaring og funktion. Men prøv at overveje noget af nedenstående påstande og mine kommentarer.

  • Hvad betyder det for en family, at den er lavet af en der ikke, er en del af min tegnestue?

Først og fremmest så kan man imponerende mange ting, hvis man målretter sine families til tegnestuens behov. Kender vedkommende, der har lavet den pågældende family, lige præcis jeres behov? Naturligvis ikke. Det betyder ikke at det er en dårlig family. Det bevirker langt overvejende at familien kun delvist dækker behov og muligheder på jeres tegnestue. Laver i jeres egne families, kan i dække præcis de behov og ønsker i har. Det gør en kæmpe forskel for jer.

  • Hvad betyder det for strukturen og brugen af families, at de kommer fra forskellige steder?

Det betyder flere ting. Når vi snakker navngivning og placering af egenskaber (parametre) i properties, så vil de være forskellige fra family til family. Det bliver på sigt tungt at finde rundt i. Når vi snakker materialer, så styrer de skaveringer, farver og overflader. De følger med når man indsætter en family. Udfordringerne her er bl.a. med navngivning af materialer, fillpatterns o.s.v. De vil ikke hedde det samme og virke på samme måde, på tværs af de families i henter. Det bevirker på sigt at materialerne bliver udfordrende at finde rundt i.

  • Hvor lang tid tager det at finde en family der lever op til mine ønsker og krav?

Hvis du skal finde en family der dækker dit behov, så kan det ofte være forbundet med flere forsøg. Du henter en family, tester den af, kasserer den, henter en ny family, tester den af, kasserer den o.s.v. Uden at jeg kan emperisk understøtte det, så oplever jeg mange Bim brugere, som kan bekræfte dette. Det vil sige at vi bruger mange ressourcer på at finde noget som kun delvist dækker vores behov og ønsker.

Ovenstående er hvad jeg oplever ude på tegnestuerne. Ovenstående er præcis hvorfor jeg er stor tilhænger af overvejende at lave mine egne families. Jeg kan lave dem efter netop det behov jeg har. F.eks. vinduer defineret fra karmmål, vinduer som kan måle glasareal, slukke og tænde for sprosser, skifte sålbænke og vinduesbundstykker, afgive informationer til skemaer for vinduesbestillinger o.s.v. Mulighederne er faktisk ret store. En anden fordel med egne families er at egenskaber hedder det samme, er placeret samme sted i properties, er måske alle sammen på dansk o.s.v. Strukturen er ens hver gang. Det er hurtigt at arbejde på den måde. Det tager lidt tid at lave en family, men til gengæld kan den genbruges igen og igen. Når det så er sagt, så behøver det ikke at tage lang tid at lave et vindue.

Som afrunding på ovennævnte, så er min anbefaling, lær at lave dine egne families. Målret dem til din tegnestue, og udnyt de store fordele der ligger i det.

Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte mig via bimkim.dk

Kim Buchhave Strøiet

Indehaver og Revit konsulent

Bimkim ApS

Ønsker du hjælp til at lave families?

10 + 15 =